13. Thi du vender din Harme imod Gud, og du har ladet Taler udfare af din Mund.
14. Hvad er et Menneske, at det skulde være rent? eller at den skulde være retfærdig, sóm er født af en Kvinde?
15. Se, han tror ikke sine hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øjne:
16. Hvor meget mindre den, som er vederstyggelig og fordærvet, den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand?
17. Jeg vil kundgøre dig det, hør mig; og hvad jeg har set, vil jeg fortælle:
18. Hvad de vise have forkyndt, og hvad de ikke have dulgt som en Arv fra deres Fædre,
19. dem alene blev Landet givet, og ingen fremmed trængte ind iblandt dem.
20. Den ugudelige bæver alle sine Dage, og faa Aar i Tallet ere henlagte til en Voldsmand.
21. Rædsler lyde for hans øren; midt i Freden kommer en Ødelægger over ham.
22. Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.
23. Han vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.
24. Angest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;
25. thi han har udrakt; sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;
26. han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;
27. thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,