1. Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2. Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,
3. idet han fører Bevis med Ord, som ikke gavne, og med Taler, som intet baade!
4. Ja, du tilintetgør Gudsfrygt og svækker Bønnen for Guds Ansigt.
5. Thi din egen Mund beviser din Misgerning, og du vælger de træskes Tunge.
6. Din egen Mund dømmer dig skyldig og ikke jeg, og dine Læber vidne imod dig.
7. Mon du er født som det første Menneske var, og er du avlet førend Højene
8. Mon du har hørt til i Guds hemmelige Raad og har revet Visdommen til dig o
9. Hvad ved du, som vi ikke vide hvad for staar du, og det skulde ikke være os bekendt
10. Der er baade graahærdede og bedagede iblandt os, Mænd, som have levet længere end din Fader.
11. Er Guds Trøst dig for ringe og det Ord, som han i Mildhed har talt med dig,
12. Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øjne?