2. Han gaar op som et Blomster og henvisner, han flyr som en Skygge og bestaar ikke.
3. Ogsaa over en saadan oplader du dine Øjne og fører mig for din Dom.
4. Ja, kom der dog en ren af en uren! men nej, ikke en eneste.
5. Dersom hans Dage ere bestemte, hans Maaneders Tal fastsat hos dig, dersom du har sat ham en Grænse, han ikke kan overskride:
6. Da lad af fra ham, at han maa hvile; at han dog som en Daglønner maa glæde sig ved sin Dag.
7. Thi et Træ har Haab: Naar det er afhugget, kan det igen skyde frem, og dets Kviste udeblive ikke.
8. Om end dets Rod bliver gammel i Jorden, og dets Stub dør i Støvet,
9. saa grønnes det dog igen af Vandets Duft og skyder Grene som en frisk Plante.
10. Men dør en Mand, er hans Kraft forbi, og opgiver et Menneske Aanden, hvor er han da?