1. Men Job svarede og sagde:
2. Sandelig, I ere Folket, og med eder dør Visdommen ud!
3. Jeg har ogsaa Forstand ligesom I, jeg falder ikke igennem for eder; og hvo ved ikke saadanne Ting
4. Jeg er til Latter for min Ven, jeg, som raabte til Gud og fik Svar; den retfærdige, den oprigtige er til Latter.
5. En for agtet Lampe i den trygges Tanke er den, som er nær ved at snuble med Foden.
6. Ødelæggernes Telte have Ro, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som sætter sin Haand som Gud.
7. Og sandelig, spørg dog Dyrene ad, og de skulle lære dig det; og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig det.
8. Eller tal til Jorden, og den skal lære dig det, og Fiskene i Have skulle fortælle dig det.
9. Hvo ved ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand har gjort dette?
10. han, i hvis Haand hver levende Sjæl er, og Aanden i hvert Menneskes Kød!
11. Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?