10. Har du ej udgydt mig som Mælk og ladet mig løbe sammen som Ost?
11. Du har klædet mig med Hud og Kød, og sammenføjet mig med Ben og Sener?
12. du har skænket mig Liv og Miskundhed, og din Omhu har bevaret min Aand.
13. Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte: Jeg ved, at dette var besluttet hos dig:
14. Dersom jeg syndede, saa vilde du vare paa mig og vilde ikke kende mig fri for min Misgerning.
15. Havde jeg været skyldig, da ve mig! og var jeg retfærdig, da turde jeg dog ikke opløfte mit Hoved; jeg er mæt af Forsmædelse og har set nok af min Elendighed.
16. Og hævede mit Hoved sig, da vilde du jage mig som en Løve, og du vilde komme igen og handle underligt imod mig;
17. du vilde føre nye Vidner imod mig og lade din Fortørnelse tage til imod mig; der vilde komme nye Skarer, ja, en Hær imod mig.
18. Men hvorfor udførte du mig af Moders Liv? jeg havde opgivet Aanden, og intet Øje havde set mig!
19. Jeg skulde have været, som om jeg ikke havde været til, været ført til Graven fra Moders Liv.
20. Ere mine Dage ikke faa? hold dog op! lad af fra mig, at jeg maa vederkvæge mig lidt,