20. Derfor hører Herrens Raad, som han har besluttet imod Edom, og hans Tanker, som han har tænkt imod Themans Indbyggere: Man skal visselig bortslæbe de smaa Lam af Hjorden, og deres Græsbane skal forfærdes og er dem.
21. Ved Lyden af deres Fald bæver Jorden; Skriget Lyden deraf høres ved det røde Hav.
22. Se, han stiger op som Ørnen og flyver, og han udbreder sine Vinger imod Bozra; og paa denne Dag skulle de vældiges Hjerter i Edom være ligesom en beængstet Kvindes Hjerte.
23. Imod Damaskus Hamat og Arfad ere beskæmmede thi de have Hørt et ondt Rygte, de ere forsagte; der er Bekymring som paa Havet, det kan ikke være roligt.
24. Damaskus har ladet Hænderne synke, den Elams har vendt sig for at fly, og Forfærdelse har betaget den: Angest og Smerte have grebet den som den fødende.
25. Hvorledes! er den ikke forladt, den berømte Stad, min Glædes Byer
26. Derfor skulle dens unge Karle falde, paa dens Gader, og alle Krigsmændene skulle udryddes paa den Dag, siger den Herre Zebaoth.