16. Moabs Undergang er nær for Haanden, og dets Ulykke skynder sig saare.
17. Haver Medynk med det, alle I, som bo trindt omkring det og alle I, som kende dets Navn, siger: Hvorledes er Magtens Stav, Herlighedens Spir sønderbrudt?
18. Stig ned fra Herlighed, og sid i det tørstige Land, du Indbyggerske, Dibons Datterl thi Moabs Ødelægger er stegen op imod dig, han har ødelagt dine Befæstninger.
19. Stil dig ved Vejen og se dig om, du Aroers Indbyggerske I spørg ham, som er flygtet, og hende, som er undkommet; sig, hvad er der sket?
20. Moab er beskæmmet; thi det er knust, hyler og skriger; kundgører det ved Arnon, at Moab er ødelagt;
21. og en Dom er kommet til Slettens Land, til Holon og til Jaza og over Mefaat
22. og over Dibon og over Nebo og over Beth-Diblathajm
23. og over Kirjathajm og over Bethgamul og over Bethmeon
24. og over Kirjot og over Bozra og over alle Stæder i Moabs Land, de fjerne og de nære.
25. Moabs Horn er afhugget, og dets Arm er sønderbrudt, siger Herren.
26. Gører det drukkent! thi det ophøjede sig storlig imod Herren, saa at Moab maa plaske i sit Spy, og at ogsaa det maa blive til Latter.
27. Thi mon Israel ikke var dig til Latter? mon det var grebet iblandt Tyve, at du, saa tit du talte om det, skulde ryste med Hovedet?