9. Og han sagde til dem: Saa siger Herren, Israels Gud, til hvem I sendte mig, for at lade eders ydmyge Begæring komme tid for hans Ansigt:
10. Dersom I fremdeles blive boende i dette Land, der vil jeg bygge og ikke nedbryde eder og plante og ikke oplykke eder, thi jeg har angret det onde, som jeg har gjort eder;
11. frygter ikke for Kongen af Babel, for hvem I frygte, frygter ikke for ham, siger Herren; thi jeg er med eder til at frelse eder og til at, redde eder fra hans Haand.
12. Og jeg vil lade eder finde Barmhjertighed, og han skal forbarme sig over eder og lade eder komme tilbage til eders Land.
13. Men dersom I sige: Vi ville ikke blive i dette Land, saa at I ikke lyde Herren eders Guds Røst,
14. men sige: Nej! thi vi ville drage ind i Ægyptens Land, at vi ej skulle se Krig og ej høre Trompetens Lyd og ej lide Hunger for Brøds Skyld, og der ville vi blive:
15. Saa hører da nu Herrens Ord, I, som ere overblevne af Juda! saasiger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Dersom I vende eders Ansigt imod Ægypten for at komme did, og I kommer for at være der som fremmede,
16. og da skal det Sværd, for hvilket I frygte, naa eder der i Ægyptens Land; og den Hunger, for hvilken I ængstes, skal følge eder i Hælene der i Ægypten, og der skulle I dø.
17. Saa skal det gaa alle de Mænd, som have vendt deres Ansigt imod Ægypten; for at komme did og være der som fremmede, de skulle dø ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pesten; og der skal ingen af dem blive tilovers eller undkomme fra den Ulykke, som jeg lader komme over dem.