14. Og jeg, se! Jeg er i eders Haand; gører imod mig som det er godt, og som det er ret for eders Øjne.
15. Kun det skulle vide, at dersom I dræbe mig, da ville I bringe uskyldigt Blod over eder og over denne Stad og over dens Indbyggere; thi i Sandhed Herren har sendt mig til eder for at tale alle disse Ord for edes Øren.
16. Da sagde Fyrsterne og alt Folket til Præsterne og til Profeterne: Der bør ingen Dødsdom fældes over enne Mand; thi har han talt til os Herren vor Guds Navn.
17. Og nogle Mænd af de Ældste i Landet stode op, og de sagde til hele Folkets forsamling saaledes:
18. Morasktiten Zika spaaede i Ezekias's, Judas Konges Dage, og sagde til alt Judas Folk: Saa siger den Herre Zebaoth: Den skal pløjes som en Ager og Jerusalem blive til Stenhobe og Husets Bjerg til Skovhøje.
19. Mon Ezekias, Judas Konge, og al Juda straks dræbte ham frygtede han ikke Herren og bad ydmygt for Herrens Ansigt, saa at Herren angrede det Onde, som han havde talt imod dem? og vi, vi bringe en stor Ulykke over vore Sjæle.
20. Der var ogsaa en Mand, som spaaede i Herrens Navn, Urias, Semajas's Søn, fra Kirjath-Jearim; og han spaaede imod denne Stad og imod dette Land; aldeles som Jeremias's Ord vare.
21. Og Kong Jojakim og alle hans vældige og alle Fyrsterne hørte hans Ord, og Kongen søgte at dræbe ham; men Urias hørte det og frygtede og flyede og kom til Ægypten.
22. Men Kong Jojakim sendte Mænd til Ægypten, nemlig Elzzatan, Akbors, Søn, og nogle Mænd med ham til Ægypten.
23. Og de førte Urias fra Ægypten og bragte ham til Kong Jojakizn, og denne slog ham ihjel med Sværdet og lod hans døde Krop kaste i de meniges Grave.
24. Kun Ahikams, Safans Søns, Haand var med Jeremias, saa at man ikke gav ham i Folkets Haand til at dræbes.