33. Og de, som ere ihjelslagne af Herren, skulle paa den Dag ligge fra den ene Ende af Jorden og indtil den anden Ende af Jorden; de skulle ej beklages og ej sankes op og ej begraves, de skulle vorde til Møg oven paa Marken.
34. Hyler, I Hyrder! og raaber og vælter eder i Støv, I herlige iblandt Hjorden! thi eders Dage ere komne til at slagtes; og jeg skal sønderslaa eder, og I skulle falde som et kosteligt Kar.
35. Og der skal ingen Tilflugt være for Hyrderne, og de herlige iblandt Hjorden skulle ikke undkomme.
36. Der lyder Skrig af Hyrderne og Hylen af de herlige iblandt Hjorden; thi Herren Ødelægger deres Græsgang.
37. Og de fredelige Hytter ere blevne stille, for Herrens brændende Vredes Skyld.
38. Han har som den unge Løve forladt sin Hule; thi deres Land er blevet en Forfærdelse for den Ødelæggende Magts Grumhed og for hans brændende Vredes Skyld.