11. Som en Agerhøne, der samler Æg, som den ikke selv har lagt, saaledes er den, som forhverver sig Rigdom, men ikke med Ret; han skal forlade den midt i sine Dage og være en Daare paa sit sidste.
12. Herlighedens Trone, Højheden af Begyndelsen, var vor Helligdoms Sted.
13. Israels Forhaabning, Herre! Alle, som forholde dig, skulle beskæmmes; de, som affalde fra dig, skulle skrives i Jorderig, thi de forlode Herren, de levende Vandes Kilde.
14. Herre! Jeg mig, saa læges jeg; frels mig, saa frelses jeg; thi du er min Ros.
15. Se, de sige til mig: Hvor er Herrens Ord? lad det dog komme!
16. Men jeg søgte ikke at unddrage mig fra som Hyrde at følge dig, jeg har heller ikke begæret den smertelige Dag, du ved det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.
17. Vær mig ikke til Forfærdelse; du er min tilflugt paa Ulykkens Dag:
18. Lad, dem, som forfølge mig, beskæmmes, lnen lad ikke mig beskæmmes; lad dem forfærdes, men lad ikke mig forfærdes; lad Ulykkens Dag komme over dem, og slaa dem ned med et dobbelt Slag!