17. Og den Herre Zebaoth, som plantede dig, har talt ondt over dig, for Israels Hus's og Judas Hus's Ondskab; Skyld, som de bedreve for at opirre mig, idet de gjorde Røgelse for Baal.
18. Og Herren lod mig det vide, se jeg ved det; dengang lod du mig se deres Idrætter.
19. Og jeg, var som et tamt Lam, der føres hen at slagtes, og jeg vidste ikke; at de havde optænkt Anslag imod mig og sagt: Lader os ødelægge Træet med dets Frugt og udrydde ham af de levendes Land, at hans Navn ikke ydermere ihukommes.
20. Men, Herre Zebaoth, du retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte! jeg skal se din Hævn paa dem: Thi dig har jeg forelagt min Sag.
21. Derfor siger Herren saaledes om de Mænd i Anathoth, som søge efter dit, Liv og sige: Spaa ikke i Herrens Navn, saa skal du ikke dø ved vor Haand;