1. Hører dette I Præster! og giver Agt, Israels Hus! og du, Kongehus, laan Øre! thi Dommen angaar eder, fordi i vare en Snare for Mizpa og et udbredt Garn over Tabor.
2. Og de afvegne ere dybt fordærvede; men jeg er den, som tugter dem alle sammen.
3. Jeg kender Efraim, og Israel er ikke skjult for mig; thi nu har du, Efraim, bedrevet Hor, Israel er besmittet.
4. Deres Idrætter tillade dem ikke at venæ om til deres Gud; thi der er en Horeriets Aand i deres Indre, og Herren kende de ikke.
5. Og Israels Stolthed vidner imod det; og Israel og Efraim skulle falde for deres Misgerning, Juda skal ogsaa falde med dem.
6. Med deres Faar og med deres Øksne skulle de gaa hen for at søge Herren, men ikke finde ham; han har draget sig bort fra dem.
7. Imod Herren have de handlet troløst, thi de fødte fremmede Børn; nu skal Nymaaneden fortære dem med deres Agre.
8. Blæser i Trompeten i Gibea, i Basunen i Rama! raaber højt i Beth-Aven: Bag dig, Benjamin!
9. Efraim skal blive øde paa Straflens Dag; iblandt Israels Stammer har jeg kundgjort, hvad der staar fast.
10. Judas Fyrster ere blevne som de, der flytter Grænseskel; over dem vil jeg udøse min harme som Vand.