1. Israel er et frodigt Vintræ, det sætter sig Frugt: Eftersom hans Frugt blev mangfoldige gjorde han Altrene mangfoldige, eftersom det gik hans Land godt, gjorde han Billedstøtterne gode.
2. Glat var deres Hjerte, nu skulle de bøde; han skal sønderbryde deres Altre, Ødelægge deres Billedstøtter.
3. Thi nu skulle de sige: Vi have ingen Konge; thi vi frygtede ikke Herren, og Konger, hvad skulde han kunne gøre for os?
4. De have talt tomme Ord svoret falsk, sluttet Forbund; og Retten skyder frem som beske Urter over Furerne paa Marken.
5. For kalvene i Beth-Aven grue Samarias Indbyggere; thi dens Folk sørger over den, og dens Præster skælve for den, for dens Herligheds Skyld, thi den er bortført fra dem.
6. Ogsaa den skal føres til Assyrien som Gave til en stridbar Konge; Skam skal komme over Efraim, og Israel skal beskæmmes for sit Raad.
7. Samaria dens Konge skal svinde bort som ere Splint oven paa Vandet.
8. Og Højene i Aven, ved hvilke Israel syndede, skulle ødelægges, Torn og Tidsler skulle vokse op over deres Altre; og de skulle sige til Bjergene: Skjuler os! og til Højene: Falder over os!
9. Fra Gibeas Dage af har du syndet, Israel! der ere de blevne staaende, ej naaede dem i Gibea Krigen imod Uretfærdighedens Børn.
10. Som det er min Lyst, saa vil jeg tugte dem; og Folkeslag skulle samles imod dem, naar jeg binder dem til deres tvende Misgerninger.