6. Ser ikke paa mig, at jeg er sort; thi Solen har brændt mig; min Moders Sønner ere blevne vrede paa mig, de have sat mig til Vingaardenes Vogterinde; min Vingaard, som jeg havde, har jeg ikke bevogtet.
7. Giv mig til Kende, du, hveln min Sjæl elsker! hvor du vogter, hvor du lader Hjorden ligge om Middagen, at jeg ikke skal være som en Kvinde, der gaar tilhyllet ved dine Medbrødres Hjorde.
8. Dersom du ikke ved det, du dejligste iblandt Kvinderne! da gak ud i Faarenes Spor, og vogt dine Kid ved Hyrdernes Boliger!
9. Ved Hestene for Faraos Vogn ligner jeg dig, min Veninde!
10. Dine Kinder ere yndige under Kæderne og din Hals under Perlesnorene.
11. Vi ville gøre dig Guldkæder med Sølvprikker.
12. Saa længe Kongen var i sin Krens, gav min Nardus sin Lugt.
13. Min elskede er mig en Myrrakugle, som forbliver imellem mine Bryster.
14. Min elskede er mig en Koferdrue, i Vingaardene, udi En-Gedi.
15. Se, du, min Veninde! er dejlig; se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer.
16. Se, du, min elskede! er yndig, ja yndig, ja, vort Leje er brønt.
17. Vore Huses Bjælker ere Cedre, vort Loft er Cypresser.