10. Og de skulle fornemme, at jeg er Herren; jeg har ikke talt uden Grund om at paaføre dom denne Ulykke.
11. Saa siger den Herre, Herre: Staa i din Haand og stamp med din Fod, og sig ak over alle Israels Hus's slemme Vederstyggeligheder, at de maa falde ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pesten.
12. Den, som er langt borte, skal dø ved Pesten, og den, som er nær, skal falde for Sværdet, mon den ovorblevne og bevarede skal dø af Hungeren; og jeg vil fuldkomme min Harme imod dem.
13. Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar deres saarede ligge midt iblandt deres Afguder, trindt omkring deres Altre, paa alle fremragende Høje, paa alle Bjergenes Toppe og under alle grønne Træer og under alle løvrige Terebinther hvor de ofrede Vellugt til alle deres Afguder.
14. Og jeg vil udrække min Haand over, dem og gøre Landet til en Ødelæggelse og et øde fremfor Dibla's Ørk, overalt hvor de bo; og de skulle fornemme, at jeg er Herren.