8. Og han sagde til mig: Dette Vand gaar ud imod det Østre Grænseland og strømmer ned over den slette Mark og gaar ud i Havet; naar det er ført ud i Havet, da blive Vandene friske.
9. Og det skal ske, at alt levende, som vrimler. over alt, hvor Bækken kommer hen, skal leve op; og at der skal være saare mange Fisk; thi naar disse Vande ere komne derhen, blive hine friske, og der bliver Liv over alt; hvor Bækken kommer hen.
10. Og det skal ske, at der skal staa Fiskere med Siden deraf, fra En-Gedi og indtil En-Eglaim skal, der udbredes Fiskegarri, der skal være Fisk der efter sit Slags, som Fisk i det store Hav, saare mange.
11. Men Sumpene derved og Grøfterne derved, de skulle ikke blive friske, de ere givne hen til Salt.
12. Og ved Bækken, ved dens Bred, paa denne og paa den anden Side skal der opvokse alle Haande Træer med spiselig Frugt, der skal ikke falde et Blad af noget, og Frugten derpaa skal ikke faa Ende, hver Maaned skulle de bære ny Frugt, thi deres Vande gaa ud fra Helligdommen; og Frugten deraf skal være til Spise og Bladene deraf til Lægedom.
13. Saa siger den Herre, Herre: Dette er Landemærket, efter hvilket I skulle tage Landet til Arv, for de tolv Israels Stammer; Josef skal have tvende Parter.
14. Og I skulle tage det til Arv, den ene som den anden, efterdi jeg har opløftet min Haand paa at ville give eders Fædre det; og dette Land skal tilfælde eder som Arv.
15. Og dette er Landets Grænse: Paa Nordsiden, fra det store Hav Vejen til Hethlon i Retning ad Ledad.
16. Hamath, Berotha, Sibraim, som ligber imellem Damaskus's Landemærke og imellem Hamaths Landemærke, Hazer-Tikon, som ligger op til Havrans Landemærke;
17. og Landemærket fra, Havet af skal være Hazar-Enon, Damaskus's Landemærke, og i Nord imod Nord til er det Hamaths Landemærke; og dette er Nordsiden.