Gamle Testamente

Nye Testamente

Ezekiel 30:10-24 Danske Bibel 1871 (DA1871)

10. Saa siger den Herre, Herre: Ja jeg vil gøre Ende paa Ægyptens Gods ved Nebukadnezars, Kongen af Babels, Haand.

11. Han og hans Folk med ham, de forfærdelige iblandt Folkene, ere førte ind for at Ødelægge Landet; og de skulle drage deres Sværd imod Ægypten og fylde Landet med ihjelslagne.

12. Og jeg vil gøre Strømmene tørre og sælge Landet i de ondes Haand og ødelægge Landet og dets Fylde ved fremmedes Haand, jeg Herren, jeg har talt det.

13. Saa siger den Herre, Herre: Ja, jeg vil tilintetgøre Afgudsbillederne og lade Afguderne forsvinde fra Nof, og der skal ikke ydermere være en Fyrste af Ægyptens Land, og jeg vil lægge en Frygt paa Ægyptens Land.

14. Og jeg vil ødelægge Patros og tænde en Ild i Zoan og holde Ret over No.

15. Og jeg vil udøse min Harme over Sin, Ægypternes Fæstning, og udrydde Mængden i No.

16. Og jeg vil tænde en Ild i Ægypten, Sin skal vaande sig i Smerte, og No skal blive til at søndersplittes, og Nof skal have Fjender ved højlys Dag.

17. De unge Karle i Aven og Pibeset skulle falde for Sværdet, og de selv skulle gaa i Fangenskab.

18. Og i Thakpankes formørkes Dagen, naar jeg der sønderbryder Ægyptens Aag, og dets Magts Stolthed der hører op; en Sky skal bedække det selv, og dets Døtre skulle gaa i Fangenskab.

19. Og jeg vil holde Ret over Ægypten, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.

20. Og det skete i det ellevte Aar, i den første Maaned; paa den syvende Dag i Maaneden, at Herrens Ord kom til mig saalunde:

21. Du Menneskesøn! jeg har sønderbrudt Faraos, Kongen af Ægyptens, Arm, og se, den bliver ikke forbunden, saa man anvender Lægedom og lægger Bind paa for at forbinde den for at gøre den stærk til at tage fat paa Sværdet.

22. Derfor, saa siger den Herre, Herre: Se, jeg kommer imod Farao, Kongen i Ægypten, og sønderbryder hans Arme, baade den stærke og den sønderbrudte, og jeg vil gøre, at Sværdet skal falde ud af hans Haand.

23. Og jeg vil adsprede Ægypterne iblandt Folkene, og jeg vil udstrø dem i Landene.

24. Men jeg vil styrke Kongen af Babels Arme og give ham mit Sværd i Haand; og jeg vil sønderbryde Faraos Arme, og han skal stønne for hans Ansigt, som den stønner, der er dødeligt saaret.

Læs fyldestgørende kapitel Ezekiel 30