2. Og jeg oplod min Mund, og han gav mig denne Rulle at æde.
3. Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! Du skal hespise din Bug og fylde dine Indvolde med denne Rulle, som jeg giver dig; og jeg aad, og den var sød i min Mund som Honning.
4. Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! gak hen, kom til Israels Hus, og tal mine Ord til dem!
5. Thi du er ikke sendt til et Folk med et uforstaaeligt og vanskeligt Tungemaal, men til Israels Hus;
6. ikke til mange Folk med et uforstaaeligt og vanskeligt Tungemaal, hvis Ord du ikke kan forstaa; men jeg sender dig til dem, som kunne forstaa dig.
7. Men Israels Hus skal ikke ville høre dig; thi de ville ikke høre mig; thi hele Israels Hus har haarde Pander og stive Hjerter.
8. Se jeg gør dit Ansigt haardt imod deres Ansigt og din Pande haard imod deres Pande.
9. Jeg gør din Pande som en Demant, haardere end en Klippe; du skal ikke frygte for dem og ej forfærdes for deres Ansigt; thi de ere et enstridigt Hus.
10. Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! alle mine Ord, som jeg taler til dig, annam dem i dit Hjerte, og hør dem med dine Øren!
11. Og gak hen, kom til de bortførte, til dit Folks Børn, og tal til dem, og sig til dem: Sø siger den Herre, Herre hvad enten de lyde eller lade være.
12. Da løftede Aanden mig op, og jeg hørte bag mig et stort Bulders Lyd. "Lovet være Herrens Herlighed", fra dens Sted;
13. og Lyden af hine levende Væseners Vinger, som berørte den ene derl anden, og Lyden af Hjulene ved Siden af dem og et stort Bulders Lyd.