26. Dine Rorkarle førte dig paa de store Vande, Østenvejret sønderslog dig midt i Havet.
27. Dit Gods og dine Varer, hvad du handlede med, dine Skibsfolk og dine Styrmænd, de, som stoppede din Læk, og de, som dreve din Handel, og alle dine Krigsmænd, som vare i dig, med hele din Skare, som var i din Midte, faldt midt i Havet paa dit Falds Dag.
28. Ved Lyden af dine Styrmænds Skrig bæve Strandmarkerne.
29. Og alle de, som føre Aarer, stige ud af deres Skibe; Skibsfolk, alle Styrmænd paa Havet, de træde i Land.
30. Og de lade deres Røst høre over dig og raabe bitterlig; og de kaste Støv paa deres Hoved, de vælte sig i Asken.
31. Og de rage sig helt skaldede for din Skyld og iføre sig Sæk; og de græde over dig i Sjælens Bitterhed mea en bitter Sorg.
32. Og de opløfte et Klagemaal over dig i deres Jamren og beklage dig: "Hvo er som Tyrus, som den, der er bleven tavs midt paa Havet?"
33. Der dine Varer kom frem af Havene, mættede du mange Folk; med Mangfoldigheden af dit Gods. Og hvad du handlede med, gjorde du Konger rige paa Jorden.
34. Nu, da du knust er forsvunden af Havene i de dybe Vande, er din Handel og hele din Skare midt i dig falden.
35. Alle Øernes Indbyggere gyse over dig, og deres Konger forfærdes saare, de se bedrøvelige ud i Ansigtet.
36. Købmænden iblandt Folkene pibe ad dig; du er bleven til Gru og er til evig Tid ikke mere.