11. Der hendes Søster Oholiba saa det, da drev hun det værre med sin Elskov end den anden og med sin Bolen værre end hendes Søsters bolen.
12. Hun brændte af Kærlighed til Assyriens Børn, til Fyrster og Befalingsmænd, som stode hende nær og vare klædte paa det pragtfuldeste, Ryttere, som rede paa Heste, alle sammen yndige unge Karle.
13. Og jeg saa, at hun var besmittet, de gik begge een Vej.
14. Og hun drev sin Bolen end videre; del hun saa Mænd malede paa Væggen, Billeder af Kaldæer, malede med rødt,
15. ombundne med Bælte om deres Lænder, med farvede Huer paa deres Hoveder, alle sammen af Anseelse som Høvedsmænd, efter Babels Børns Lignelse, hvis Fødeland er Kaldæa:
16. Da brændte hun af Kærlighed til dem, saa snart hun saa dem med sine Øjne, og hun sendte Bud til dem til Kaldæa.
17. Og Babels Børn kom til hende, til Elskovsleje, og de besmittede hende med deres Bolen, og hun besmittede sig ved dem; derefter vendte hendes Sjæl sig fra dem.
18. Og hun drev sin Bolen aabenbart og blottede sin Blusel; og, min Sjæl vendte sig fra hende, ligesom min Sjæl havde vendt sig fra hendes Søster.
19. Dog udaandede hun sin bolerske Handel, idet hun kom sin Ungdoms Dage i Hu, da hun bolede i Ægyptens Land.
20. Og hun brændte al Kærlighed til deres Bolere, hvis Kød var som Aseners Kød, og hvis Brynde var som Hestes Brynde.
21. Saa søgte du igen til din Ungdoms Skændsel, da de fra Ægypten befølte din Barm for din Ungeloms Brysters Skyld.
22. Derfor, Oholiba! saa siger den Herre, Herre: Se, jeg vil opvække dine Bolere imod dig, dem, fra hvilke din Sjæl har vendt sig bort, og lade dem komme over dig trindt omkring fra: