41. Jeg vil have Behag i eder for den søde Lugts Skyld, haar jeg udfører eder fra Folkene og sanker eder fra Landene, i hvike I have været adspredte, og jeg vil helliggøres paa eder for Hedningernes Øjne.
42. Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg fører eder til Israels Land, til det Land, over hvilket jeg opløftede min Haand for at give eders Fædre det.
43. Og der skulle I ihukomme eders Veje og alle eders Gerninger, med hvilke I have besmittet eder? og I skulle væmmes ved eder selv ved alle eders Ondskaber, som I have begaaet.
44. Og I skulle fornemrne, at jeg er Herren, naar jeg handle med eder for mit Navns Skyld, ikke efter eders onde Veje og efter eders fordærvelige Handeler, I af Israels Hus! siger den Herre, Herre.
45. Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
46. Du Menneskesøn! vend dit Ansigt imod Sønden, og lad Ordene falde som Draaber imod sønden, og spaa imod Markens Skov imod Sønden!
47. Og da skal sige til Skoven imod Sønden: hør Herrens Ord; saa siger den Herre, Herre: Se, jeg vil antænde en Ild i dig, og den skal fortære alle grønne Træer og alle tørre Træer i dig, den blussende Lue skal ikke udslukkes, men alle Ansigter fra Sønden til Norden skulle blive forbrændte ved den.
48. Og alt Kød, de skulle se, at jeg Herren, jeg har optændt den; den skal ej udslukkes.
49. Og jeg sagde: Alc, Herre, Herre, de sige om mig: Mon han ikke bruger idel Lignelser?