Gamle Testamente

Nye Testamente

Esajas 7:1-12 Danske Bibel 1871 (DA1871)

1. Og det skete i de Dage, da Akas, Tothams Søn, Usias Sønnesøn, var Konge i Juda, at Rezin, Kongen af Syrien, og Israels Konge Peka, en Søn af Remalia, droge op imod Jerusalem for at føre Krig imod den; men de for maaede ikke at stride imod den.

2. Da blev det kundgjort for Davids Hus og sagt: Syrerne have lejret sig i Efraim; da bævede hans Hjerte og hans Folks Hjerte, som Træerne i Skoven bæve for Vejret.

3. Men Herren sagde til Esajas: Gak nu ud imod Akas, du og Sear-Jasub, din Søn, til Enden af Vandledningen fra den Øverste Dam, ved den alfare Vej ved Blegerens Ager,

4. og sig til ham: Var dig og vær stille, frygt ikke og lad ikke dit Hjerte blive forsagt for disse to Stykker rygende Brande, for Rezins og Syrernes og Remalias Søns fnysende Vrede.

5. Fordi Syrerne have lagt onde Raad op imod dig, ligeledes Efraim og Remalias Søn, sigende:

6. Vi ville drage op imod Juda og ængste det og rive det til os, og vi ville gøre Tabeals Søn til Konge derudi:

7. Saa siger den Herre, Herre: Det skal ikke staa fast og ikke ske!

8. Thi Damaskus er Hoved for Syrien og Rezin Hoved for Damaskus; og efter fem og tresindstyve Aar skal Efraim knuses, at det ikke mere skal være et Folk.

9. Og Samaria er Hoved for Efraim og Remalias Søn Hoved for Samaria: Ere I ej troende, blive I ej boende.

10. Jeg Herren blev ved at tale til Akas og sagde:

11. Begær dig et Tegn af Herren, din Gud; begær det i det dybe eller oventil i det høje!

12. Men Akas sagde: Jeg vil ikke begære og ikke friste Herren.

Læs fyldestgørende kapitel Esajas 7