5. Og fremmede skulle staa og vogte eders Faar, og Udlændinge skulle være eders Avlsmænd og eders Vingaardsmænd.
6. Men I skulle kaldes Herrens Præster, man skal kalde eder vor Guds Tjenere; I skulle æde Hedningernes Gods og indtræde deres Herlighed.
7. I Stedet for eders Beskæmmelse skulle I have tvefold Ære, og i Stedet for Skændsel ska Jubel vorde eders Lod; derfor skulle I faa en dobbelt Arvelod i eders Land, I skulle have evig Glæde.
8. Thi jeg, Herren, elsker Ret og ha der Uretfærdigheds Rov; og jeg vi trolig give dem deres Løn og gøre en evig Pagt med dem.
9. Og man skal kende deres Sæd iblandt Hedningerne og deres Afkom mid iblandt Folkene, alle, som se dem skulle kende dem, at de ere den Sæd, som Herren har velsignet.
10. Jeg vil glæde mig storlig i Herren, min Sjæl skal fryde sig i mig Gud; thi han iførte mig Frelsen glædebon, han klædte mig med Retfærdighedens Kappe; som en Brudgom, der sætter Hovedpynte paa, og som en Brud, der pryde sig med sit Smykke.
11. Thi som orden, der giver sin Grøde, og som en Have, der lader sin Sæd opokse, saaledes skal den Herre, Herre lade Retfærdighed og Lovang opvokse i alle Hedningernes Paasyn.