11. Jeg er Herren, og der er ingen Frelser uden jeg.
12. Jeg har kundgjort det og har frelst og ladet eder høre det, og der var ingen fremmed Gud iblandt eder; og I ere mine Vidner, siger Herren, at jeg er Gud.
13. Ogsaa fra Dag blev til, er jeg, og der er ingen, som kan redde af min Haand; jeg gør en Gerning, og hvo kan afvende den?
14. Saa siger Herren, eders Genløser, Israels Hellige: For eders Skyld sender jeg Bud til Babel og lader alle dem tillige med Kaldæerne som Flygtninge jages ned paa Skibene, som de frydede sig paa.
15. Jeg er Herren, eders Hellige, Israels Skaber, eders Konge.
16. Saa siger Herren, han, som gjorde Vej i Havet og Sti i de mægtige Vande,
17. han, som udførte Vogne og Heste, Hær og Magt, saa de ligge til Hobe, de staa ikke op, de ere udslukte, ja, de ere udslukte, som en rande:
18. Kommer ikke de forrige ring i Hu, og agter ikke paa de gamle Ting!
19. Se, jeg gør noget nyt, nu skal det bryde frem; skulle I ikke forfare det? ja, jeg vil gøre Vej i Ørken, Floder paa øde Steder.
20. Vilde Dyr paa Marken, Drager og Strudsunger skulle ære mig; thi jeg give Vand i Ørken, Floder paa øde Steder for at give mit Folk, mine udvalgte, at drikke.
21. Det Folk, som, jeg har dannet mig, de skulle fortælle min Pris.