12. Have Hedningernes Guder friet dem, som mine Fædre ødelagde, nemlig Gosan og Haran og Rezef og Edens Børn, som vare i Telassar?
13. Hvor er Kongen af Hamat og, Kongen af Arfad og Kongen af Sefurvujms Stad og af Hena og Jova?
14. Og Ezekias tog Brevene af Budenes Haand og læste dem; og han gik op til Herrens Hus, og Ezekias udbredte dem for Herrens Ansigt.
15. Og Ezekias bud til Herren og sagde:
16. Herre Zebaoth, Israels Gud du, som sidder over Keruber, du alene er Gud over alle Riger paa Jorden, du gjorde Himlene og Jorden.
17. Herre! bøj dit Øre og hør; Herre! oplad dine Øjne og se; og hør alle Senakeribs Ord, som han sendte for at haane den levende Gud.
18. Det er sandt, Herre! Kongerne af Assyrien have ødelagt alle Landene og deres eget Land.
19. Og de have overgivet deres Guder til Ilden, fordi de ikke vare Guder, men Menneskenes Hænders Gerning, Træ og Sten, og de tilintetgjorde dem.
20. Men nu, Herre vor Gud! frels os fra hans Haand, at alle Riger paa Jorden maa kende, at du er Herre, du alene.
21. Da sendte Esajas, Amozs Søn, til Ezekias og lod sige: Saa siger Herren, Israels Gud: Du har bønfaldet mig anbaaende Senakerib, Kongen af Assyrien.
22. Dette er det Ord, som Herren har talt imod ham: Jomfruen, Zions Datter, foragter dig og spotter dig, Jerusalems Datter ryster med Hovedet ad dig.
23. Hvem har du bespottet og forhaanet? og imod hvem opløftede du Røsten? og du opløftede dine Øjne højt imod Israels Hellige.
24. Du bespottede Herren ved dine Tjenere og sagde: Med mine Vognes Mangfoldighed er jeg opfaren paa Bjergenes Højder, Libanons Toppe; og jeg vil afhugge dens høje Cedre, dens udvalgte Fyrre, og jeg vil komme til dens højeste Tinde, til dens frodige Skov.
25. Jeg har gravet Brønde og drukket Vand og udtørret alle dybe Floder med mine Fødders Saaler.
26. Har du ikke hørt, at jeg har gjort dette for lang Tid siden, at jeg har beskikket det i gamle Dage? nu har jeg ladet det komme, og det skal være til at ødelægge de faste Stæder, at de blive til øde Grushobe.
27. Og, de, som bo deri, bleve afmægtige, bleve knuste og beskæmmede; de bleve som Græs paa Marken og som de grønne Urter, som Hø paa Tagene og som Korn, der er blevet forbrændt, før det sætter Aks.
28. Og jeg ved din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mib.
29. Efterdi du raser imod mig, og din Sorgløshed er kommen op for mine Øren, saa vil jeg lægge min Krog i din Næse og mit Bidsel i dine Læber og føre dig tilbage ad den Vej, som du kom paa.
30. Og dette skal være dig Tegnet: At man i dette Aar skal æde det, som opvakser uden Arbejde, og i det andet Aar det, som vokser af sig selv; men i det tredje Aar saar da og høster, og planter Vingaarde og æder deres Frugt!
31. Thi det undkomne, som er overblevet af Judas Hus, skal atter faa Rødder nedefter og bære Frugt opefter.
32. Thi fra Jerusalem skal der udgaa nogle overblevne og fra Zions Bjerg llogle undkomne; den Herre Zebaoths Nidkærhed skal gøre det.