7. Er dette eders jublende Stad, den, hvis Udspring er fra Oldtid, den, hvis Fødder føre den ud, langt bort til at være fremmed?
8. Hvo har besluttet dette over Tyrus, den, som uddelte Kroner, den, hvis Købmænd vare de herligste paa Jorden?
9. Den Herre Zebaoth har besluttet det for at nedslaa al denne dejlige Herlighed, for at gøre de herlige paa Jorden ringe.
10. Far igennem dit Land som Strømmen, du Tharsis's Datter! der er intet Bælte ydermere.
11. Han udrakte sin Haand over Havet, han bragte Rigerne til at bæve; Herren bød om Kanaan at ødelægge deres Befæstninger.
12. Og han sagde: Du skal ikke blive ved at fryde dig ydermere, du voldtagne Jomfru, Zidons Datter! bør dig rede, drag hen over til Kithim; men end ikke der skal du have Hvite.
13. Se, Kaldæernes Land - der er Folket, som ikke længe har været til, Assur har grundlagt det for Ørkenens Børn - de have oprejst Vagttaarne, nedhrudt dens Paladser, gjort den til en Stenhob.
14. Hyler, I Tharsis's Skibe! thi eders Befæstninger forstyrret.
15. Og det skal ske paa den Dag, da skal Tyrus blive blemt halvfjerdsindstyve Aar, som ere en Konges Dage; men naar halvfjerdsindstyve Aar ere til Ende, skal det gaa Tyrus efter Skøgevisen: