Gamle Testamente

Nye Testamente

Esajas 23:2-9 Danske Bibel 1871 (DA1871)

2. Tier, I Indbyggere paa Øen, som Zidons Købmænd, der fore over Havet, fyldte!

3. Over de store Vande blev Sæden ved Sikor, Høsten ved Strømmen, dens Indkomst; og den var Hedningernes Stapelstad.

4. Skam dig, Zidon thi Havet, Befæstningen ved Havet, siger: Jeg har ikke været i Fødselsnød og har ikke født og ikke opdraget unge Karle og ikke opfødt Jomfruer.

5. Saa snart Rygtet naar Ægypten, skulle de blive bange ved Rygtet om Tyrus.

6. Farer over til Tharsis, hyler, I Indbyggere paa Øen!

7. Er dette eders jublende Stad, den, hvis Udspring er fra Oldtid, den, hvis Fødder føre den ud, langt bort til at være fremmed?

8. Hvo har besluttet dette over Tyrus, den, som uddelte Kroner, den, hvis Købmænd vare de herligste paa Jorden?

9. Den Herre Zebaoth har besluttet det for at nedslaa al denne dejlige Herlighed, for at gøre de herlige paa Jorden ringe.

Læs fyldestgørende kapitel Esajas 23