Gamle Testamente

Nye Testamente

Esajas 10:26-34 Danske Bibel 1871 (DA1871)

26. Og den Herre Zebaoth skal svinge en Svøbe over ham, som da Midian blev slaaet paa Orebs Klippe, og sin Stav, som han hævede over Havet, den skal han opløfte paa samme Vis som i Ægypten.

27. Og det skal ske paa den Dag, da skal hans Byrde borttages fra dine Skuldre og hans Aag fra din Hals; og Aaget skal sprænges for Fedmens Skyld.

28. Han kommer over Ajat, han drager igennem Migron, han lader sit Tros blive tilbage i Mikmas.

29. De drage igennem Passet, de blive Natten over i Geba; Rama bæver, Sauls Gibea flyr.

30. Raab højt, du Gallims Datter! giv Agt, Lajsa! ulykkeligt er Anathoth.

31. Madmena flygter, Indbyggerne i Gebim samle sig til Flugt.

32. Endnu bliver han staaende denne Dag i Nob; saa løfter han sin Haand imod Zions Hus's Bjerg, imod Jerusalems Høj.

33. Se, Herren, den Herre Zebaoth, skal nedhugge de skønne Grene, saa man gruer; og de ranke Stammer skulle afhugges, og de høje skulle blive lave.

34. Og den tykke Skov nedhugges med Jernet, og Libanon falder for den Mægtige.

Læs fyldestgørende kapitel Esajas 10