Gamle Testamente

Nye Testamente

Esajas 10:19-34 Danske Bibel 1871 (DA1871)

19. Og de overblevne Træer i hans Skov skulle være faa i Tal, og et Barn skal kunne opskrive dem.

20. Og det skal ske paa den Dag, da skulle de overblevne i Israel og de undkomne af Jakobs Hus ikke mere forlade sig paa den, som slaar det; men de skulle forlade sig paa Herren, Israels Hellige, i Oprigtighed.

21. De overblevne skulle omvende sig, de overblevne af Jakob, til den vældige Gud.

22. Thi om dit Folk, o Israel! Er som Havets Sand, skulle kun de overblevne deraf omvende sig; Fordærvelsen er bestemt, den breder sig ud med Retfærdighed som en Strøm.

23. Thi Fordærvelsen og det besluttede Raad skal Herren, den Herre Zebaoth, udføre, midt i hele Landet.

24. Derfor, saa siger Herren, den Herre Zebaoth: Frygt ikke, mit Folk! du, som bor i Zion, for Assur; han slaar dig med Staven og opløfter sin Kæp over, dig, paa samme Vis som ægypterne.

25. Thi endnu et lidet, en føje Tid, saa skal Fortørnelsen endes, og min Vrede komme for at fortære dem.

26. Og den Herre Zebaoth skal svinge en Svøbe over ham, som da Midian blev slaaet paa Orebs Klippe, og sin Stav, som han hævede over Havet, den skal han opløfte paa samme Vis som i Ægypten.

27. Og det skal ske paa den Dag, da skal hans Byrde borttages fra dine Skuldre og hans Aag fra din Hals; og Aaget skal sprænges for Fedmens Skyld.

28. Han kommer over Ajat, han drager igennem Migron, han lader sit Tros blive tilbage i Mikmas.

29. De drage igennem Passet, de blive Natten over i Geba; Rama bæver, Sauls Gibea flyr.

30. Raab højt, du Gallims Datter! giv Agt, Lajsa! ulykkeligt er Anathoth.

31. Madmena flygter, Indbyggerne i Gebim samle sig til Flugt.

32. Endnu bliver han staaende denne Dag i Nob; saa løfter han sin Haand imod Zions Hus's Bjerg, imod Jerusalems Høj.

33. Se, Herren, den Herre Zebaoth, skal nedhugge de skønne Grene, saa man gruer; og de ranke Stammer skulle afhugges, og de høje skulle blive lave.

34. Og den tykke Skov nedhugges med Jernet, og Libanon falder for den Mægtige.

Læs fyldestgørende kapitel Esajas 10