30. Der Sebul, de Øverste i Staden, hørte Gaals, Ebed Søns, Ord, da optændtes hans Vrede.
31. Og han sendte i Smug Bud til Abimelek og lod sige: Se Gaal Ebeds Søn, og hans Brødre er komne til Sikem, og se, de opægge Staden imod dig.
32. Saa gør dig nu rede om Natten, du og Folket, som er hos dig, og lur paa Marken;
33. Og det skal ske, om Morgenen, naar Solen gaar op, da staa aarle op og overfald Staden; og se, naar han og det Folk, som er hos ham, er drage ud imod dig, da maa du gøre, med ham, som din Haand magter,
34. Og Abimelek stod op om Natten og alt det Folk, som var hos ham, og de lurede paa Sikem med fire Hobe.
35. Og Gaal, Ebeds Søn, gik ud og stod ved Indgangen af Stadsporten; men Abimelek stod op og det Folk, som var med ham, af Bagholdet.
36. Og der Gaal saa Folket, da sagde han til Sebul: Se der kommer Folk ned fra Bjergenes Toppe; da sagde Sebul til ham: Du anser Skyggen af Bjergene for Folk.
37. Og Gaal blev ydermere ved at tale og sagde: Se, der kommer Folk ned fra Landets Højder, og een Hob kommer fra Vejen til Troldmændenes Eg.
38. Da sagde Sebul til ham: Hvor er nu din Mund, du som sagde: Hvo er Abimelek, at vi skulle tjene ham? er dette ikke det Folk som du foragtede? Kære, gak du nu ud og strid imod det!
39. Og Gaal gik ud, frem for Mændene i Sikem, og stred imod Abimelek.
40. Men Abimelek. forfulgte ham, og han flyede for hans Ansigt; og der faldt mange ihjelslagne indtil Indgangen til Porten.
41. Og Abimelek blev i Aruma; men Sebul uddrev Gaal og hans Brødre, saa at de ikke maatte blive i Sikem.
42. Og det skete den anden Dag, da gik Folket ud paa Marken, og de gave Abimelek det til Kende.