23. Og Gideon sagde til dem: Jeg vil ikke herske over eder; og min Søn skal ikke: herske over eder; Herren skal herske over eder.
24. Og Gideon sagde; til dem: Jeg har en Begæring til eder: Hver give mig dog en Ring af hans Bytte; thi hine havde Guldringe, eftersom de vare Ismaeliter.
25. Og de sagde: Vi ville gerne give, og de bredte et Klæde ud; og de kastede hver en Ring af sit Bytte derpaa.
26. Og Vægten af de Guldringe, som han begærede, var tusinde og syv Hundrede Sekel Guld, foruden de Halvmaaner og de Halskæder og de Purpurklæder, som Midianiternes Konger havde paa sig, og foruden de Kæder, som vare om deres Kamelers Halse.
27. Og Gideon anvendte det til en Livkjortel og henlagde den i sin Stad udi Ofra og al Israel bolede med den; og det blev Gideon og hans Hus til en Snare.
28. Saa bleve Midianiterne ydmygede for Israels Børn og bleve ikke ved at opløfte deres Hoved, og Landet havde Ro fyrretyve Aar i Gideons Dage.
29. Og Jerub-Baal, Joas's Søn, gik bort og boede i sit Hus.
30. Og Gideon havde halvfjerdsindstyve Sønner, som vare udkomne af hans Lænd; thi han havde mange Hustruer.
31. Og hans Medhustru som var i Sikem, fødte ham ogsaa en Søn; og han gav ham Navnet Abimelek.
32. Og Gideon, Joas's Søn, døde i en god Alderdom, og han blev begraven udi sin Faders, Abiesriteren Joas's, Grav i Ofra.
33. Og det skete, der Gideon var død, da vendte Israels Børn om og bolede med Baalerne; og de; gjorde sig Baal-Berith til en Gud.
34. Og Israels Børn, kom ikke Herren, deres Gud, i Hu, som havde friet dem af alle deres Fjenders Haand trindt omkring.
35. Og de viste ikke Kærlighed mod Jerub-Baals, det er Gideons Hus, efter alt det gode, som han havde gjort mod Israel.