7. Landsbyerne i Israel vare tomme, de vare tomme, indtil jeg Debora stod frem, indtil jeg stod frem, en Moder i Israel.
8. Da man udvalgte nye Guder, da var der Krig i Portene; der blev ikke set Skjold eller Spyd iblandt fyrretyveTusinde i Israel.
9. Mit Hjerte slaar for Israels Høvdinger, de som beviste sig villige iblandt Folket; lover Herren!
10. I, som ride paa hvide Aseninder, I, som sidde paa Tæpper, og I, som gaa paa, Vejen, taler frit!
11. Skytternes Røst lyder fra de Steder, hvor man drager Vand, der prise de Herrens Retfærdighed, Retfærdighed imod hans Landsbyer i Israel. Da steg Herrens Folk ned til Portene.
12. Vaagn op, vaagn op, Debora, vaagn op, vaagn op, istem en Sang! gør dig rede; Barak, og før dine Fanger fangne bort, du Abinoams Søn!
13. Da drog en Levning af de herlige, af Folket ned; Herren drog ned for mig blandt de vældige.
14. De af Efraim, som havde Rod i Amalek, stege ned efter dig Benjamin med dine Folk; af Makir ned stege Høvdinger og af Sebulon de, som føre Herskerstaven.
15. Ogsaa var der Fyrster af Isaskar med Debora, Og som Isaskar saa Barak, i Dalen styrtede han frern! Ved Rubens Vandbække vare Hjertets Betænkninger store.
16. Hvorfor blev du imellem Faarestierne, at høre paa Hyrdefløjten? medens Ruben blev ved sine Vandbække, var der store Ransagninger i Hjertet.
17. Gilead blev boende paa hin Side Jordanen; og hvorfor blev Dan ved Skibene Ases blev ved Havets Bred og blev boende ved sine Havbugter.
18. Sebulon var et Folk, som agtede sit Liv ringe indtil Døden, i lige Maade Nafthali, paa Markens høje Steder.
19. Kongerne kom, de strede; da strede Kanaans Konger udi Thaanak ved Mebiddo Vand; de fik ingen Vinding af Sølv.
20. Fra Himmelen stredes der; Stjernerne fra deres høje Baner strede mod Sisera.