4. Og det skete, der Herrens Engel havde talet disse Ord til alle Israels Børn, da opløftede Folket sin Røst, og de græd.
5. Og de kaldte det samme Steds Navn Bokim, og de ofrede til Herren der.
6. Og der Josva lod Folket fare, og Israels Børn gik hver til sin Arv for at eje Landet,
7. da tjente Folket Herren, saa længe Josva levede, og sa længe de ældste levede, som levede længe efter Josva, hvilke havde set al Herrens store Gerning, som han havde gjort imod Israel.
8. Men der Josva, Nuns Søn, Herrens Tjener, var død, hundrede og ti Aar gammel,
9. og de havde begravet ham i hans Arvs Landemærke, i Thimnat-Heres, paa Efraims Bjerg, Norden for det Bjerg Gaas,