Gamle Testamente

Nye Testamente

Dommer 2:1-11 Danske Bibel 1871 (DA1871)

1. Og Herrens Engel kom op fra Gilgal til Bokim og sagde: Jeg har ført eder op af Ægypten og bragt eder i det Land, som jeg tilsvor eders Fædre, og jeg sagde: Jeg vil ikke rygge min Pagt med eder i Evighed.

2. Og I skulle ikke gøre Pagt med dette Lands Indbyggere, I skulle nedbryde deres Altre; men I hørte ikke min Røst; hvad er det, I have gjort?

3. Da sagde jeg ogsaa: Jeg vil ikke uddrive dem fra eders Ansigt; men de skulle være eder paa Siderne, og deres Guder skulle være eder til en Snare.

4. Og det skete, der Herrens Engel havde talet disse Ord til alle Israels Børn, da opløftede Folket sin Røst, og de græd.

5. Og de kaldte det samme Steds Navn Bokim, og de ofrede til Herren der.

6. Og der Josva lod Folket fare, og Israels Børn gik hver til sin Arv for at eje Landet,

7. da tjente Folket Herren, saa længe Josva levede, og sa længe de ældste levede, som levede længe efter Josva, hvilke havde set al Herrens store Gerning, som han havde gjort imod Israel.

8. Men der Josva, Nuns Søn, Herrens Tjener, var død, hundrede og ti Aar gammel,

9. og de havde begravet ham i hans Arvs Landemærke, i Thimnat-Heres, paa Efraims Bjerg, Norden for det Bjerg Gaas,

10. og der hele den samme Slægt ogsaa var forsamlet til sine Fædre, da kom en anden Slægt op efter dem, som ikke kendte Herren, ej heller den Gerning, som han havde gjort mod Israel.

11. Da gjorde Israels Børn det onde for Herrens Øjne, og de tjente Baalerne.

Læs fyldestgørende kapitel Dommer 2