Gamle Testamente

Nye Testamente

Daniel 11:5-14 Danske Bibel 1871 (DA1871)

5. Og Kongen af Sønden skal vorde mægtig, men der er en af hans Fyrster, som skal blive mægtigere end han og herske, hans Herredom skal blive et stort Herredom.

6. Og naar nogle Aar ere til Ende, skulle de indgaa Forbindelse, og Kongen af Søndens Datter skal drage ind til Kongen af Norden for at bringe et redeligt Forhold til Veje; men hun skal ikke beholde Armens Kraft, og han og hans Arm skal ikke bestaa, men hun skal gives hen tillige med dem, som bragte hende did, og ham, som avlede hende og understøttede hende, naar Tiderne komme.

7. Og af Skud fra hendes Rødder skal der opstaa een i hans Sted og drage imod Hæren og trænge ind i Kongen af Nordens Fæstninger og handle med dem efter sin Villie og faa Overmagt.

8. Ja, ogsaa deres Guder tillige med deres støbte Billeder, tillige med deres kostbare Kar, Sølv og Guld; skal han føre som Bytte til Ægypten; og han skal holde Stand nogle Aar imod Kongen af Norden.

9. Og denne skal drage ind i Konger af Søndens Rige; men han skal vende tilbage til sit Land igen.

10. Og hans Sønner skulle ruste sig og samle en Hob af mange Hære og komme og drage ind og oversvømme Og overfare; og de skulle komme igen og trænge frem indtil hans Fæstning.

11. Og Kongen af Sønden skal forbitres og drage ud at stride imod ham, imod Kongen af Norden; og skønt denne opstiller en stor Hob, skal Hoben dog gives i hans Haand.

12. Som Hoben hæver sig, skal hans hjerte ophøje sig, og han skal fælde ti Tusinde og dog ikke blive mægtig.

13. Og Kongen af Norden skal komme tilbage og opstille en større Hob end den første, og efter at nogle Aars Tider ere til Ende; skal han komme og drage frem med en stor Hær og med meget Tros.

14. Og i de samme Tider skulle mange staa frem imod Kongen af Sønden, og Sønnerne af Røverne i blandt mit Folk skulle rejse sig for at stadfæste Synet; men de skulle falde.

Læs fyldestgørende kapitel Daniel 11