6. som drikke Vin af Skaaler og salve sig med den ypperste Olie, men føle ikke Smerte over Josefs Brøst!
7. Derfor skulle de nu bortføres, fremmest iblandt de bortførte, og Frydesangen af dem, som rækkede sig, skal ophøre.
8. Den Herre, Herre har svoret ved sig selv, siger Herren, Zebaoths Gud: Jeg af skyr Jakobs Stolthed og bader hans Paladser, derfor vil jeg prisgive Staden og dens Fylde.
9. Og det skal ske, hvis der i eet, Hus bliver ti Mænd tilovers, da skulle de dø;
10. og en Mands næste Slægtning eller den, der besørger hans Begravelse, skal tage ham for at udbære Benene af Huset; og han skal sige til den, som er i det inderste af Huset: Mon der endnu er flere hos dig? og denne skal svare: Der er ingen! saa skal han sige: Tys! thi det er ikke Tid nu at paakalde Herrens Navn.
11. Thi se, Herren byder, og han slaar det store Hus i Splinter og det lille Hus i Stykker.
12. Mon Heste løbe paa Klippen? mon man pløjer der med Øksne? thi I have omvendt Retten til Galde og Retfærdighedens Frugt til Malurt.
13. I som glædes ved det, som intet er, og som sige: Have vi ikke ved vor Styrke taget os Horn?