Gamle Testamente

Nye Testamente

Amos 2:8-16 Danske Bibel 1871 (DA1871)

8. og de strække sig paa Klæder, som de have faaet i Pant, ved hvert et Alter, og drikke Vin, som de have faaet i Bøder, i deres Guds Hus;

9. skønt jeg havde ødelagt Amoriten for deres Ansigt, ham, hvis Højde var som Cedres Højde, og som var stærk som Egene; og jeg ødelagde hans Frugt fra oven af og hans Rødder fra neden af;

10. og jeg havde ført eder op af Ægyptens Land og førte eder i Ørken fyrretyve Aar for at tage Amorritens Land i Eje;

11. og jeg opvakte nogle af eders Sønner til Profeter og nogle af eders unge Karle til Nasiræer, (mon det ikke er saa, Israels Børn, siger Herren);

12. men I gave Nasiræerne Vin at drikke og gave Profeterne det Bud: I skulle ikke spaa:

13. Se, derfor vil jeg trykke eder ned, ligesom Vognen, der er fuld med Neg, trykker ned.

14. Og den lette skal ingen Tilfrugt finde, og den stærke skal ikke lægge Kraft i sin Styrke, og den vældige skal ikke redde sit Liv,

15. og den, som fører Buen, skal ikke bestaa, og den, som er let paa sine Fødder, skal ikke redde sig, og den, som rider paa Hesten, skal ikke redde sit Liv.

16. Og den, som er stærk i sit Hjerte iblandt de vældige, han skal fly nøgen paa samme Dag, siger Herren.

Læs fyldestgørende kapitel Amos 2