Gamle Testamente

Nye Testamente

5. Mosebog 32:23-34 Danske Bibel 1871 (DA1871)

23. Jeg vil hobe Ulykker sammen over dem; jeg vil opbruge mine Pile imod dem.

24. De skulle udmagres af Hunger og fortæres af hidsig Sygdom og bitter Sot; og jeg vil sende Rovdyrs Tænder imod dem, med Gift fra Støvets Kryb.

25. Udenfor skal Sværd og i Kamrene skal Forfærdelse bortrøve dem, baade unge Karle og Jomfruer, det diende Barn med den graahærdede Mand.

26. Jeg havde sagt: Jeg vil adsprede dem, jeg vil udslette deres Ihukommelse iblandt Menneskene,

27. dersom jeg ikke befrygtede at blive opirret af Fjenden, at deres Fjender skulde miskende det og sige: Vor Haand er høj, og Herren har ikke gjort alt dette.

28. Thi de ere et raadvildt Folk, og der er ikke Forstand i dem.

29. Gid de vare vise, saa vilde de have Forstand paa dette, de vilde betænke, hvad Ende det vilde tage med dem.

30. Hvorledes skulde een forfølge Tusinde, og to slaa ti Tusinde paa Flugt, dersom ikke deres Klippe havde solgt dem, og Herren havde overantvordet dem

31. Thi deres Klippe er ikke som vor Klippe, selv naar vore Fjender ere Dommere.

32. Thi deres Vintræ er af Sodomas Vintræ og af Gomorras Agre; deres Druer ere Giftdruer, de have beske Klaser.

33. Deres Vin er Dragegift og grum Øgleedder.

34. Er det ikke gemt hos mig lagt under Segl i mine, Skatkamre?

Læs fyldestgørende kapitel 5. Mosebog 32