Gamle Testamente

Nye Testamente

5. Mosebog 11:6-22 Danske Bibel 1871 (DA1871)

6. og hvad han gjorde ved Datllan og Abiram, Sønner af Eliab, Rubens Søn, at Jorden oplod sin Mund og opslugte dem og deres Huse og deres Telte og alle Ting, som fulgte med dem, midt iblandt hele Israel.

7. Thi eders Øjne have set alle Herrens store Gerninger, som han har gjort.

8. Derfor skulle I holde alle de Bud, som jeg byder dig i Dag, at I maa blive stærke og komme ind og eje Landet, som I drage over til for at eje det,

9. og at I maa forlænge eders Dage i det Land, hvilket Herren tilsvor eders Fædre at give dem og deres Sæd, et Land, som flyder med Mælk og Honning.

10. Thi det Land som du kommer hen til for at eje det, er ikke som Ægyptens Land, som I ere dragne ud fra, hvor du saaede din Sæd og maatte selv gaa og vande den som en Urtehave.

11. Men det Land, som I drage over til for at eje det, er et Land med Bjerge og Dale, det drikker Vand af Himmelens Regn,

12. et Land, som Herren din Gud har nøje Agt paa; Herren din Guds Øjne se stedse derpaa fra Aarets Begyndelse og indtil Aarets Ende.

13. Og det skal ske, dersom I høre mine Bud, som jeg byder eder i Dag, at elske Herren eders Gud og at tjene ham af eders ganske Hjerte og af eders ganske Sjæl:

14. Da vil jeg give eders Land Regn paa sin Tid, tidlig Regn og sildig Regn, at du kan indsamle dit Korn og din nye Vin og din Olie.

15. Og jeg vil give dit Kvæg Urter paa din Mark, og du skal æde og blive mæt.

16. Tager eder i Vare, at eders Hjerte ikke bliver bedaaret, saa at I vige af og tjene andre Guder og tilbede dem,

17. saa Herrens Vrede optændes imod eder, og han lukker Himmelen til, at der ingen Regn kommer, og Jorden ikke giver sin Grøde, og I snart udryddes fra det gode Land, som Herren giver eder.

18. Men I skulle lægge disse mine Ord paa eders Hjerte og paa eders Sjæl. og binde dem til et Tegn paa eders Haand, at de kunne være til et Spand imellem eders Øjne.

19. Og I skulle lære eders Børn dem ved at tale derom, naar du sidder i dit Hus, og naar du gaar paa Vejen. Og naar du lægger dig, og naar du staa op,

20. og du skal skrive dem paa Dørstolperne i dit Hus og paa dine Porte;

21. at eders Dage og eders Børns Dage maa blive mangfoldige i det Land, som Herren tilsvor eders, Fædre at give dem, som Himmelens Dage ere over Jorden.

22. Thi dersom I tage Vare paa alle disse Bud, som jeg byder eder at gøre efter, saa at I elske Herren eders Gud, vandre i alle hans Veje og hænge ved ham:

Læs fyldestgørende kapitel 5. Mosebog 11