14. Og Mose blev vred paa dem, som vare beskikkede over Hæren, paa Fyrsterne over Tusinderne og Fyrsterne over Hundederne, de som kom fra. Krigstoget.
15. Og Mose sagde til dem: Have I ladet Kvinderne leve?
16. Se, disse bleve paa Bileams Ord Anledning for Israel Børn til Troløshed mod Herren formedelst Sagen med Peor; hvorfor Plagen kom over Herrens Menighed.
17. Og nu, slaar alt Mandkøn ihjel iblandt smaa Børn, og slaar hver Kvinde ihjel, som har kendt Mand, ved at ligge hos Mandkøn;
18. men lader alle smaa Børn af Kvindekønnet, som ikke have kendt Mandkøns Samkvem, leve for eder
19. Og I, lejrer eder uden for Lejrer syv Dage; hver af eder, som har slaaet nogen ihjel, og hver af eder, som har rørt ved en ihjelslagen, I skulle rense eder for Synden paa den tr edje Dag og paa den syvende Dag, I og eders Fanger.
20. Og hvert Klædebon og alt Tøj af Skind og alt, hvad der er gjort af Gedehaar og alle Haande Trækar skulle I rense for Synd.
21. Og Eleaser, Præsten, sagde til Stridsmændene, de, som vare dragne i Krigen: Dette er Lovens Bud, som Herren har befalet Mose:
22. Ikkun Guldet og Sølvet, Kobberet, Jernet, Tinnet og Blyet,
23. al den Ting, som taaler Ilden, skulle I lade gaa igennem Ilden, saa er den ren; dog skal den renses for Synd ved Renselsesvandet: men alt det, som ikke taaler Ilden, skulle I lade gaa igennem Vandet.
24. Og I skulle to eders Klæder paa den syvende Dag, saa blive I rene; og derefter maa I komme i Lejren.