17. Og han kom til ham, og se, han stod ved sit Brændoffer og Moabiternes Fyrster hos ham, og Balak sagde til ham: Hvad sagde Herren?
18. Og han tog til sit Sprog og sagde: Staa op, Balak, og hør, bøj dit Øre til mig, Zippors Søn!
19. Gud er ikke et Menneske, at han lyver, ej heller et Menneskes Barn, at han skulde angre; har han sagt det, skulde ikke gøre det? og har han talet, og skulde ikke holde det?
20. Se, at velsigne er mig overdraget; han velsignede, og jeg kan ikke forandre det.
21. Han skuede ikke Uret i Jakob, og saa ikke Jammer i Israel; Herren, hans Gud, er med ham, og Kongejubel hos ham.
22. Gud er den, som førte dem ud af Ægypten, de have megen Styrke som Enhjørningen.