15. Og han sagde til Balak: Stil dig her ved dit Brændoffer, og jeg vil saa søge et Møde.
16. Og Herren mødte Bileam og lagde Ord i hans Mund, og han sagde: Vend tilbage til Balak, og saaledes skal du tale.
17. Og han kom til ham, og se, han stod ved sit Brændoffer og Moabiternes Fyrster hos ham, og Balak sagde til ham: Hvad sagde Herren?
18. Og han tog til sit Sprog og sagde: Staa op, Balak, og hør, bøj dit Øre til mig, Zippors Søn!
19. Gud er ikke et Menneske, at han lyver, ej heller et Menneskes Barn, at han skulde angre; har han sagt det, skulde ikke gøre det? og har han talet, og skulde ikke holde det?
20. Se, at velsigne er mig overdraget; han velsignede, og jeg kan ikke forandre det.
21. Han skuede ikke Uret i Jakob, og saa ikke Jammer i Israel; Herren, hans Gud, er med ham, og Kongejubel hos ham.
22. Gud er den, som førte dem ud af Ægypten, de have megen Styrke som Enhjørningen.
23. Thi der er ingen Spaadomskunst i Jakob og ingen Sandsigerkunst i Israel; i sin Tid skal der siges til Jakob og til Israel, hvad Gud har gjort.
24. Se, det Folk skal staa op som en Løvinde og ophøje sig som en Løve; det skal ikke lægge sig, før det æder Rovet og drikker de ihjelslagnes Blod.
25. Da sagde Balak til Bileam: Du skal hverken forbande det, ej heller skal du velsigne det.
26. Og Bileam svarede og sagde til Balak: Har jeg ej talet til dig og sagt: Alt det, som Herren vil tale, det vil jeg gøre?
27. Og Balak sagde til Bileam: Kære, gaa med, jeg vil tage dig med hen hen til et andet Sted; maaske det maatte være Ret for Guds Øjne, at du derfra forbander mig det.
28. Og Balak tog Bileam med sig paa Peors Top, som skuer ud over Ørken.
29. Og Bileam sagde til Balak: Byg mig her syv Altere, og bered rnig her syv Okser og syv Vædre.
30. Og Balak gjorde, som Bileam sagde, og ofrede en Okse og en Væder paa hvert Alter.