Gamle Testamente

Nye Testamente

4. Mosebog 21:4-22 Danske Bibel 1871 (DA1871)

4. Saa rejste de fra det Bjerg Hor paa Vejen til det røde Hav, for at drage omkring Edoms Land; og Folkets Sjæl blev utaalmodig paa Vejen.

5. Og Folket talede imod Gud og imod Mose: Hvorfor førte I os op af Ægypten for at dø i Ørken? thi her er hverken Brød eller Vand, og vor Sjæl kedes ved denne ringe, Mad.

6. Da sendte Herren giftige Slanger iblandt Folket, og de bed Folket, og der døde meget Folk af Israel.

7. Da kom Folket til Mose, og de sagde: vi have syndet, thi vi have talet imod Herren og imod dig, bed til Herren, at han vil tage de Slanger fra os; og Mose bad for Folket.

8. Da sagde Herren til Mose: Gør dig en Slange, og sæt den paa en Stang; og det skal ske, at hver som er bidt og ser den, han skal leve.

9. Da gjorde Mose en Kobberslange og satte den paa en Stang; og det skete, naar en Slange havde bidt nogen, og han saa til den Kobberslange, da blev han i Live.

10. Og Israels Børn rejste derfra, og de lejrede sig i Oboth.

11. Og de rejste fra Oboth, og de lejrede sig ved Abirams Høje i Ørken, som er lige foran Moab, mod Solens Opgang.

12. Derfra rejste de og lejrede sig ved den Bæk Sered.

13. Derfra rejste de og; lejrede sig paa denne Side Arnon, som er i Ørken, og som gaar ud fra Amoriternes Landemærke; thi Arnon var Moabs Landemærke imellem Moab og imellem Amoriterne.

14. Derfor siges i Herrens Strids bog: "Vaheb i Sufa og Arnons Bække,

15. og Bækkenes Løb, som strækker sig til Ars Bolig og støder paa Moabs Landemærke.

16. Og derfra rejste de til Beer, det er den Brønd, som Herren talede om til Mose: Saml Folket, og jeg vil give dem Vand.

17. Da sang Israel denne Sang: Stig, Brønd! sjunger om den.

18. Brønd, som er graven af Fyrsterne, kastet af de ædle iblandt Folket, med Fyrstespir, med deres Herskerstave! Og fra den Ørk rejste de til Matthana,

19. og fra Matthana til Nahaliel, og fra Nahaliel til Bamoth,

20. og fra Bamoth til den Dal som er paa Moabs Mark, mod Toppen af Pisga, der skuer ud over Ørken.

21. Israel sendte Bud hen til Sihon, Amoriternes Konge, og lod sige:

22. Lad mig gaa igennem dit Land, vi ville ikke bøje ind paa Ager eller paa Vingaard, vi ville ikke drikke Vand af nogen Brønd, vi ville drage ad Kongevejen, indtil vi ere komne igennem dit Landemærke.

Læs fyldestgørende kapitel 4. Mosebog 21