27. Men naar en enkelt synder af Vanvare, da skal han ofre en aargammel Ged til et Syndoffer.
28. Og Præsten skal gøre Forligelse for ham, som har forset sig og syndede af Vanvare, for Herrens Ansigt; han skal gøre Forligelse for ham, saa bliver det ham forladt.
29. For den indfødte blandt Israels Børn og for den fremmede, som opholder sig midt iblandt dem, hos eder skal være een Lov for den som gør noget af Vanvare.
30. Men den Person, som gør noget af Trod sighed, være sig en indfødt eller en fremmed, han har forhaanet Herren, og den Sjæl skal udryddes midt ud af sit Folk;
31. thi han har foragtet Herrens Ord og gjort hans Bud til intet; den Sjæl skal udryddes, hans Misgerning skal være paa ham.
32. Og Israels Børn vare i Ørken, og de fandt en Mand, som sankede Ved paa en Sabbatsdag.
33. Og de, som fandt ham sanke Ved, førte ham frem til Mose og til Aron og til al Menigheden.
34. Og de satte ham i Forvaring; thi det var ikke forklaret, hvad der skulde gøres ved ham.
35. Og Herren sagde til Mose: Den Mand skal visselig dødes; den ganske Menighed skal stene ham med Stene uden for Lejren.