Gamle Testamente

Nye Testamente

4. Mosebog 10:5-18 Danske Bibel 1871 (DA1871)

5. Men naar I blæse stærkt, da skulle de Lejre bryde op, som have lejret sig mod Østen.

6. Og naar I blæse anden Gang stærkt, da skulle de Lejre bryde op, som have lejret sig mod Sønden; I skulle blæse stærkt, naar de skulle bryde op.

7. Men naar Forsamlingen skal samles, skulle I blæse langsomt og ikke blæse stærkt.

8. Og Præsterne, Arons Sønner, skulle blæse i Basunerne; og de skulle være eder til en evig Skik hos eders Efterkommere.

9. Og naar I komme i Krig i eders Land med Fjenden, som ængster eder, da skulle I blæse stærkt i Basunerne, at I maa ihukommes for Herren eders Guds Ansigt og frelses fra eders Fjender.

10. Og paa eders Glædes Dag, og paa eders bestemte Tider, og paa eders Maaneders første Dage, da skulle I blæse i Basunerne ved eders Brændofre og ved eders Takofre, at de maa blive eder til en Ihukommelse for eders Guds Ansigt; jeg er Herren eders Gud.

11. Og det skete i det andet Aar, i den anden Maaned, paa den tyvende Dag i Maaneden, da hævede Skyen sig op fra Vidnesbyrdets Tabernakel.

12. Og Israels Børn brøde op paa deres Vandringer fra Sinai Ørk; og Skyen blev i den Ørk Paran.

13. Saa rejste de første Gang efter Herrens Mund ved Mose.

14. Og det Banner for Judas Børns Lejr brød først op, efter deres Hære; og over hans Hær var Nahesson, Amminadabs Søn.

15. Og over Isaskars Børns Stammes Hær var Nethaneel, Zuars Søn.

16. Og over Sebulon Børns Stammes Hær var Eliab, Helons Søn.

17. Og Tabernaklet blev nedtaget; og Gersons Børn og Merari Børn, som bare Tabernaklet, brøde op.

18. Dernæst brød det Banner for Rubens Lejr op, efter deres Hære; og over hans Hær var Elizur, Sedeurs Søn.

Læs fyldestgørende kapitel 4. Mosebog 10