kapitler

  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5
  6. 6
  7. 7
  8. 8
  9. 9
  10. 10
  11. 11
  12. 12
  13. 13
  14. 14
  15. 15
  16. 16
  17. 17
  18. 18
  19. 19
  20. 20
  21. 21
  22. 22
  23. 23
  24. 24
  25. 25
  26. 26
  27. 27
  28. 28
  29. 29
  30. 30
  31. 31
  32. 32
  33. 33
  34. 34
  35. 35
  36. 36

Gamle Testamente

Nye Testamente

4. Mosebog 1 Danske Bibel 1871 (DA1871)

1. Og Herren talede til Mose i Sinai Ørk i Forsamlingens Paulun paa den første Dag i den anden Maaned i det andet Aar, efter at de vare udgangne af Ægyptens Land, og sagde:

2. Tager Hovedsum paa hele Israels Børns Menighed, efter deres Slægter, efter deres Fædrenehus, ved Navnes Tal, alt Mandkøn Hoved for Hoved af dem,

3. fra tyve Aar gamle og derover, hver som uddrage i Krig udi Israel; I skulle tælle dem efter deres Hær, du og Aron.

4. Og med eder skal være en Mand for hver Stamme, en, som er Øverste for sit Fædrenehus.

5. Og disse ere Navnene paa Mændene, som skulle staa eder bi: Ruben: Elizur, Sedeurs Søn;

6. for Simeon: Selumiel, Zurisaddai Søn;

7. for Juda: Nahesson, Amminadabs Søn;

8. for Isaskar: Nethaneel, Zuars Søn;

9. for Sebulon: Eliab, Helons Søn;

10. for Josefs Børn, for Efraim: Elisama, Amihuds Søn; for Manasse: Gamliel, Pedazurs Søn;

11. for Benjamin: Abidan, Gideoni Søn;

12. for Dan: Ahieser, Ammisaddai Søn;

13. for Aser: Pagiel, Okrans Søn;

14. for Gad: Eliasaf, Deuels Søn;

15. for Nafthali: Ahira, Enans Søn.

16. Disse vare de kaldte af Menigheden, Fyrster for deres Fædres Stammer; de vare Øverster for Israels Tusinder.

17. Og Mose og Aron toge disse Mænd, som ere udtrykkelig nævnede ved Navne.

18. Og de lode hele Menigheden samle sig paa den første Dag i den anden Maaned, og de opgave deres Herkomst, efter deres Slægter, efter deres Fædrenehus, efter Navnes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, Hoved for Hoved.

19. Som Herren havde befalet Mose, saa talte han dem i Sinai Ørk.

20. Og Rubens, Israels førstefødtes, Børns Afkom efter deres Slægter, efter deres Fædrenehus, efter Navnes Tal, Hoved for Hoved, alt Mandkøn fra tyve Aar gamle og derover, hver som kunde uddrage i Strid:

21. De talte af dem til Rubens Stamme vare seks og fyrretyve Tusinde og fem Hundrede.

22. Simeons Børns Afkom efter deres Slægter, efter deres Fædrenehus; de talte af dem efter Navnes Tal, Hoved for Hoved, alt Mandkøn fra tyve Aar gamle og derover, hver som kunde uddrage i Strid:

23. De talte af dem til Simeons Stamme vare ni og halvtredsindstyve Tusinde og tre Hundrede.

24. Gads Børns Afkom, efter deres Slægter, efter deres Fædrenehus, efter Navnes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver som kunde uddrage i Strid:

25. De talte af dem til Gads Stamme vare fem og fyrretyve Tusinde og seks Hundrede og halvtredsindstyve.

26. Judas Børns Afkom efter deres Slægter, efter deres Fædrenehus, efter Navnes Tal, fra tyve Aar og derover, hver som kunde uddrage i Strid:

27. De talte af dem til Judas Stamme vare fire og halvfjerdsindstyve Tusinde og seks Hundrede.

28. Isaskars Børns Afkom, efter deres Slægter, efter deres Fædrenehus, efter Navnes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver som kunde uddrage i Strid:

29. De talte af dem til Isaskars Stamme vare fire og halvtredsindstyve Tusinde og fire Hundrede.

30. Sebulons Børns Afkom, efter deres Slægter, efter deres Fædrenehus, efter Navnes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver som kunde uddrage i Strid:

31. De talte af dem til Sebulons Stamme vare syv og halvtredsindstyve Tusinde og fire Hundrede.

32. Josefs Børn, nemlig Efraims Børns Afkom, efter deres Slægter, efter deres Fædrenehus, efter Navnes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver som kunde uddrage i Strid:

33. De talte af dem til Efraims Stamme vare fyrretyve Tusinde og fem Hundrede.

34. Manasse Børns Afkom, efter deres slægter, efter deres Fædrenehus efter Navnes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver som kunde uddrage i Strid:

35. De talte af dem til Manasse Stamme vare to og tredive Tusinde og to Hundrede.

36. Benjamins Børns Afkom, efter deres Slægter, efter deres Fædrenehus, efter Navnes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver som kunde uddrage i Strid:

37. De talte af dem til Benjamins Stamme vare fem og tredive Tusinde og fire Hundrede.

38. Dan Børns Afkom, efter deres Slægter efter deres Fædrenehus, efter Navnes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver som kunde uddrage i Strid:

39. De talte af dem til Dans Stamme vare to og tresindstyve Tusinde og syv Hundrede.

40. Asers Børns Afkom, efter deres Slægter efter deres Fædrenehus, efter Navnes Tal, fra tyve Aar gamle derover, hver som kunde uddrage i Strid:

41. De talte af dem til Asers Stamme vare eet og fyrretyve Tusinde og fem Hundrede.

42. Nafthali Børns Afkom, efter deres Slægter efter deres Fædrenehus, efter Navnes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver som kunde uddrage i Strid:

43. De talte af dem til Nafthali Stamme vare tre og halvtredsindstyve Tusinde og fire Hundrede

44. Disse ere de talte, som Mose Aron talte, og hver af de tolv Israels Fyrster; hver Mand var for sit Fædrenehus.

45. Og alle de, som bleve talte af Israels Børn, efter deres Fædrenehus, fra tyve Aar gamle og derover, hver som kunde drage i Strid i Israel,

46. ja, I de talte vare seks Hundrede Tusinde og tre Tusinde og fem Hundrede og halvtredsindstyve.

47. Men Leviterne efter deres Fædres Stamme, de bleve ikke talte iblandt dem.

48. Thi Herren talede til Mose og sagde:

49. Dog skal du ikke tælle Levi Stamme og ej tage Hovedsum paa dem, midt iblandt Israels Børn;

50. men du skal beskikke Leviterne over Vidnesbyrdets Tabernakel og over alt Redskabet dertil og over alt det, som dertil hører, de skulle bære Tabernaklet og alt Redskabet dertil, og de skulle tjene ved det; og de skulle lejre sig trindt omkring Tabernaklet.

51. Og naar Tabernaklet skal rejse, skulle Leviterne tage det ned; men naar Tabernaklet skal lejre sig, skulle Leviterne rejse det op; og kommer nogen fremmed nær derved, skal han dødes.

52. Og Israels Børn skulle lejre sig, hver i sin Lejr og hver hos sit Banner efter deres Hære.

53. Men Leviterne skulle lejre sig omkring Vidnesbyrdets Tabernakel, at ikke en Vrede skal være over Israels Børns Menighed; derfor skulle Leviterne tage Vare paa, hvad der er at varetage ved Vidnesbyrdets Tabernakel.

54. Og Israels Børn gjorde det; efter alt det, som Herren havde befalet Mose, saa gjorde de.