Gamle Testamente

Nye Testamente

3. Mosebog 23:18-29 Danske Bibel 1871 (DA1871)

18. Og I skulle ofre tillige med Brødet syv Lam uden Lyde, aargamle, og en Tyrekalv og to Vædre; de skulle være et Brændoffer for Herren, tillige med deres Madoffer og deres Drikoffer, det er en behagelig Lugts Ildoffer for Herren.

19. Og I skulle lave een Gedebuk til Syndoffer, og to Lam, aargamle, til Takoffer.

20. Og Præsten skal røre dem tillige med Førstegrødens Brød med en Rørelse for Herrens Ansigt, tillige de to Lam; de skulle være helligede Herren og tilhøre Præsten.

21. Og I skulle kalde sammen paa den Dag det skal være eder en hellig Sammenkaldelse, I skulle ingen Arbejdsgerning gøre; det skal være en evig Skik i alle eders Boliger hos eders Efterkommere.

22. Og naar I høste eders Lands Høst, da skal du ikke skære det yderste aldeles op paa din Ager, naar du høster, og ej sanke nøje i din Høst; du skal lade det blive til den fattige og til den fremmede; jeg er Herren eders Gud

23. Og Herren talede til Mose og sagde:

24. Tal til Israels Børn og sig: I den syvende Maaned, paa den første Dag i Maaneden, skal der være eder en Hvile, en Basunklang til Ihukommelse, en hellig Sammenkaldelse.

25. Og I skulle ingen Arbejdsgerning gøre, og I skulle ofre Ildoffer for Herren.

26. Og Herren talede til Mose og sagde:

27. Fremdeles paa den tiende Dag i denne syvende Maaned er det Forligelsens Dag; den skal være eder en hellig Sammenkaldelse, og I skulle ydmyge eders Sjæle, og I skulle ofre Ildoffer for Herren.

28. Og I skulle ingen Gerning gøre paa den Dag; thi den er Forligelsens Dag, til at gøre Forligelse for eder, for Herren, eders Guds Ansigt.

29. Thi hver Sjæl, som ikke ydmyger sig paa den samme Dag, den skal udryddes fra sit Folk.

Læs fyldestgørende kapitel 3. Mosebog 23