Gamle Testamente

Nye Testamente

3. Mosebog 11:26-39 Danske Bibel 1871 (DA1871)

26. Hvert Dyr, som kløver Kloven, og som ikke har dem kløvede helt igennem og ej tygger Drøv, de skulle være eder urene; hver, som rører dem, bliver uren.

27. Og alt det, som gaar paa sine Laller iblandt de Dyr, som gaa paa fire Fødder, skal være urent; hvo som rører deres Aadsel, skal være uren til Aftenen.

28. Og hvo som tager deres Aadsel, skal to sine Klæder være uren indtil Aftenen; de ere urene.

29. Og det skal være eder urent iblandt den Vrimmel, som vrimler paa Jorden: Væselen og Musen og Skildpadden med dens Arter,

30. og Pindsvinet og Krokodillen og Salamanderen og Sneglen og Mulvarpen.

31. Disse ere eder de urene iblandt al Vrimmel; hver, som rører ved dem, naar de ere døde, skal være uren indtil Aftenen.

32. Og alt det, som et af dem, naar de er døde, falder paa, det bliver urent hvad enten det er noget som helst Trækar eller Klæder eller Skind eller Sæk, hvilketsomhelst Redskab, som nogen Gerning gøres med, det skal lægges i Vand og være urent indtil Aftenen og er siden rent.

33. Og om noget af dem falder i et, Lerkar, da bliver alt det urent, som er i det, og I skulle sønderbryde det.

34. Er der kommet Vand paa nogen Spise, som man æder, da bliver denne uren, eller hvad Drik, som man drikker af noget Kar, da bliver denne uren.

35. Og alt det, som noget af deres Aadsel falder paa, bliver urent; er det en Ovn eller med Lergryder med Hanke, da skulle de brydes i Stykker, de ere urene; de skulle være eder urene.

36. Dog skal Kilde og Brønd, Vandsamlinger være rene; men hvo som rører ved deres Aadsel, bliver urent.

37. Og naar noget af deres Aadsel falder paa nogen Saasæd, som skal saas, bliver denne dog ren.

38. Men naar der kommer Vand paa Sæden, og der siden falder noget af deres Aadsel derpaa, da bliver den eder uren.

39. Og naar noget dør af de Dyr, som ere givne eder til Spise, da skal den, som rører ved Aadslet deraf, være uren indtil Aftenen.

Læs fyldestgørende kapitel 3. Mosebog 11