42. De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43. Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.
44. Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45. Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.
46. Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.
47. Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!
48. Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,
49. og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.